Langt det meste vin sælges på helt almindelige 75 cl. flasker, men det er også muligt at købe vin i en masse andre størrelser flasker. Fra små flasker der mest egner sig til at blive delt ud i flyveren til store flasker, der totalt upraktiske og umulige at slæbe med hjem alene.

De 10 mest almindelige størrelser flasker

sizebottles

Klik på billedet for at se det i stort format

På billedet har vi de 10 mest almindelige størrelser flasker. Men som sagt, så sælges langt det meste vin på helt almindelige 75 cl. flasker. Flasker der er større end magnum (150 cl.) er et sjældent syn og bestemt ikke noget man lige støver op i den lokale vinhandel (hvilket så er endnu en grund til at handle sin vin på nettet).

For at gøre det hele lidt mere overskueligt, så har jeg sat størrelserne ind i et skema:

Størrelse Cl. Flasker Glas
Pony 18,9 ~1/4 1,5
Split 37,5 1/2 3
Standard 75 1 6
Magnum 150 2 12
Jeroboam 300 6 24
Rehoboam 450 4 36
Methusaleh 600 8 48
Salmanazar 900 12 72
Balthazar 1200 16 96
Nebuchadnezzar 1500 20 120

De forskellige størrelser er navngivet efter bibelske konger, men for at gøre forvirringen total så er der forskel på hvad størrelserne kaldes fra distrikt til distrikt.

Det er især champagner der findes i store størrelser flasker og der kaldes flaskerne det der står i skemaet. Det samme gælder Bordeaux, mens visse størrelser flasker fra Bourgogne gør sit til øge forvirringen:

  • En jeroboam fra Bourgogne indeholder 450 cl.
  • Methusaleh størrelsen (600 cl.) kaldes for flasker fra Bourgogne for en imperial.

Nogen folk kalder desuden standard størrelsen (75 cl.) for en helflaske, mens split størrelsen (37,5 cl.) og pony størrelsen (18,9 cl.) ofte kaldes for halvflaske og kvartflaske. Jeroboam flasken med 300 cl. kaldes sometider for en dobbelt magnum flaske.

Tre grunde til de store flasker

Der er tre grunde til at man kan købe vin i store flasker. Tre grunde der for nogen er så væsentlige, at det kan opveje hvor upraktiske de helt store flasker reelt er (prøv bare at forestille dig hvor besværligt det vil være at servere fra en flaske med 4,5 liter vin i eller mere).

  • Først og fremmest sikrer de store flasker at alle får den præcis samme vinoplevelse. Det er især vigtigt hvis vinen fx. skal bruges til vinsmagning, hvor det er vigtigt at alle får den præcis samme oplevelse. Der nemlig godt være store forskelle fra flaske til flaske af den samme vin, da vinen kan udvikle sig i vidt forskellige retninger i løbet af årene (ikke mindst efter at have været lagret i 10-15 år eller mere).
  • Det er samtidigt sådan at vin lagres bedre i store flasker, da kontakten med luften derved mindskes. At kontakten med luften mindskes skyldes at vinen har den nogenlunde samme overflade i toppen af flasken uanset flaskens størrelse.
  • Endelig så kan man opfatte det som mere festligt når der åbnes en kæmpe flaske champagne fremfor flere mindre flasker. Og det samme gælder faktisk også ved servering af fx. rødvin, da der jo er noget imponerende over de store flasker.

Endnu flere størrelser

Udover de 10 størrelser flasker på billedet, så findes der faktisk også 5 størrelser flasker der er større endnu. Alle disse 5 størrelser er dog så sjældne, at de er nærmest umulige at opdrive (for ikke at tale om prisen, der sikkert også vil være nærmest umulig at betale for de fleste…).

Størrelse Cl. Flasker Glas
Melchior 1800 24 144
Solomon 2000 ~27 162
Soverign 2500 ~33 198
Primat 2700 36 216
Melchizedek 3000 40 240