Bliv klogere på Amarone

Flaskeposten har set nærmere på den vin, mange danskere elsker. Den meget kraftige vin, med toner af røde mørke bær falder i mange danskeres smag. Amarone er fra Italien, ikke langt fra den dejlige Gardasø. Området hedder Valpolicella, og vinen er lavet af helt eller delvist af tørrede druer. I denne video har vi haft besøg af Amarone eksperten Mikael Lyng, som også har skrevet en bog netop om Amarone. Mikael giver et godt indblik i Amarone. Så god fornøjelse 🙂

I vores shop kan du se et udvalg af de Amaroner som Mikael Lyng, MwineM, importere.

De 20 største vinhandlere på Facebook – og hvorfor de er størst (infografik)

I dag er det efterhånden sådan at enhver marketing guide siger, at man skal være aktiv på Facebook for at få success. Det kan derfor ikke undre nogen, at der er en del vinhandlere der har oprettet en side om deres butik på Facebook.

Men desværre er det ikke nok blot at oprette en side på Facebook. Der skal også nogle besøgende til der kan følge med i hvad vinhandleren har at sige.

Det er der nogen af de mange vinhandlere på Facebook der har fanget, så her er de 20 største vinhandlere på Facebook:

De 20 største vinhandlere på Facebook - infographics

Klik på billedet for at se det i stort format
Vis infografikken på din hjemmeside

Hvordan man måler success på Facebook

Success på Facebook måles i antal likes, da antallet af likes angiver hvor mange folk der følger med i hvad man har at sige. Hvert like er altså en person der følger med i hvad man siger og som hører efter når man fortæller om ens butik og hvilke vin der er på tilbud lige nu.

Så jo flere likes des bedre. Præcis ligesom det gælder om at have besøgende på ens hjemmeside og abonnenter på ens nyhedsbrev (hvis man har sådan et).

De 20 vinhandlere der er med på listen er de vinhandlere, der har fået flest likes på deres Facebook side. De er bestemt ikke de eneste vinhandlere på Facebook. Der er mange flere vinhandlere på Facebook, men en stor del af dem har ikke fået ret mange likes. Faktisk er der flere vinhandlere der hoster derudaf med kun 3-4 likes (dvs. vinhandleren selv, hans mor og så måske børnene hvis de var i godt humør den dag siden blev oprettet).

Hvad der betyder noget

Nogle vil måske fristes til at mene, at jo længere tid man er på facebook des flere likes har man. Men sådan forholder det sig slet ikke. Det er faktisk den vinhandler der har været kortest tid på facebook der har flest likes overhoved.

Det er derfor tydeligt, at der skal noget andet og mere til end blot at have været på Facebook så længe som muligt.

En god start er at være en af de store butikker som folk kender til og som de er glade for købe vin hos. Det overrasker mig derfor ikke, at det er de store butikker der ligger øverst på listen.

Men det betyder ikke at alt er tabt hvis ens vinhandel ikke er en stor butik. Uanset størrelsen på ens butik, så kan man selv gøre en hel del for at få gang i ens facebook side.

Hvad man kan gøre for at få mere success

Først og fremmest er det en god ide at skabe noget aktivitet på siden. Det er som sagt ikke nok blot at have en Facebook side. Der skal ske noget på siden. Man skal ind og skrive nogle updates, holde nogle konkurrencer og måske dele nogle spændende sager man har fundet på nettet.

Der skal med andre ord være noget der lokker folk til at besøge butikkens Facebook side.

Folk finder ikke butikkens Facebook side selv

Det er også en god ide at gøre folk opmærksom på at butikken faktisk har en Facebook side. Da jeg lavede research til denne artikel, så faldt jeg over flere vinhandlere der slet ikke nævnte deres Facebook side på deres hjemmeside.

Det var derfor flere gange nødvendigt at lede efter butikkens Facebook side vha. bl.a. Google.

Skal man på den måde til at lede efter butikkens Facebook side, så er det et ret sikkert tegn på, at man nok ikke kommer til at vælte sig i likes lige med det samme.

Et par ting der falder i øjnene

Kigger man på listen over de 20 største vinhandlere på nettet, så er der iøvrigt et par ting der falder i øjnene.

Først og fremmest, så er det imponerende at bevco.dk har over fire gange så mange likes som nr. 2 på listen – philipson wine. Det skyldes dog ikke kun deres Facebook side alene, men også at bevco.dk udover vinhandel også er en populær fadølsforsyning.

Andre aktiviteter end vinhandel er også grunden til at Malbeck ligger på en flot 5. plads på listen. På samme måde som bevco.dk, så er Malbeck ikke kun en vinhandel på nettet. Malbeck er også et par sikkert glimrende argentinske vinbarer i København.

Vis infografikken på din hjemmeside

Vis “De 20 største vinhandlere på Facebook” infografikken på din hjemmeside ved at copy-paste koden herunder:


<img src="http://www.flaskeposten.dk/blog//wp-content/images/vinhandlere-facebook-big.jpg" width="540">
<p>De 20 største vinhandlere på Facebook - <a href="http://www.flaskeposten.dk/blog//">en infografik fra Flaskeposten.dk</a></p>

5 vindistrikter du helt sikkert ikke kender til

Alle og enhver ved at der produceres vin i Frankrig, Italien, Spanien, etc. De fleste er også klar over at der produceres vin andre steder som fx. i Australien og Argentina.

Hvad de færreste tilgengæld er klar over er, at det produceres vin i lande som man på ingen måde forbinder med vinproduktion. Lande som man umiddelbart ville tro havde et klima der ville gøre vinproduktion umulig.

Egypten

For nogle år siden fandt man bevis for at farao fik hvidvin med sig i graven, så man kan ikke komme udenom at Egypten har en lang tradition for at producere vin bag sig.

I dag er det hovedsageligt tre store producenter står for produktionen af vin i Egypten, nærmere bestemt omkring storbyen Alexandria. Produktionen er dog ikke særligt stort, hvilket bl.a. skyldes at hovedparten af befolkningen ikke drikker alkohol.

England

Som bekendt har vejret i England en tendes til at være vådt og koldt, men det har ikke afholdt nogle friske folk fra at gøre forsøget med at producere vin i England. Og overraskende nok, så er det bl.a. lykkeds at lave mousserende vin der har fået en vis opmærksomhed.

Det er især i det sydøstlige England at det er lykkeds at producere vin. Nærmere bestemt i Hampshire, Kent, Surrey og Sussex.

Indien

De fleste tænker nok på Indien som et land hvor det er alt for varmt at producere vin. Men Indien er stort, så der er også områder hvor klimaet minder om klimaet i Spanien. Det gælder fx. området omkring byen Nashik, 150 km nordøst for Mumbai hvor storproducenter som fx. Sula Vineyards er placeret.

Kina

I Kina er der blevet produceret vin i over 4500 år, så her er også tale om et land der har en lang tradition for at producere vin bag sig. Faktisk en så lang tradition, at den går længere tilbage end vinproduktion her i Europa.

Da Kina er så stort et land, så produceres der vine mange forskellige steder i landet. Selv på steder hvor man ikke umiddelbart skulle tro det var muligt bliver der produceret vin. Det gælder fx. i Gobi ørkenen, hvor det om vinteret bliver så koldt at vinrankerne skal begraves for at overleve.

Thailand

I Thailand er klimaet tropisk overalt, men det afholder ikke visse folk fra at forsøge at producere vin i Thailand. Det er dog stadig et åbent spørgsmål om der kan produceres god vin i Thailand. Den thailandske vin jeg har smagt var ihvertfald ikke god, men det skyldes måske at den var lavet på en blanding af druer og ananas…

Hvis man er i Thailand, så er det iøvrigt muligt at besøge et par vingårde relativt tæt på Bangkok (hvilket er skrevet på min todo liste til næste gang vi kommer til Thailand).

Interessant

Der bliver altså produceret vin i flere lande som man ikke umiddelbart forbinder med vinproduktion. Spørgsmålet er så bare om vinene fra England, Egypten, Indien, Kina og Thailand er værd at interessere sig for.

Den thailandske vin jeg havde fat i var ihvertfald ikke særligt god og jeg mindes heller ikke at have nogen gode erfaringer med kinesisk vin.

Men hvem ved? Måske bliver det bedre efterhånden som producenterne i disse lande får mere erfaringer med at lave vin.

Jeg synes ihvertfald det er synd og skam at afvise vine fra bestemte vindistrikter på forhånd. For det er jo på en måde ligesom dengang vi begyndte at blive introduceret til vine fra den nye verden. Dengang var der også mange der så ned på de nye vindistrikter, mens det i dag vist er de færreste der vil sige nej tak til et glas vin fra fx. Argentina eller Australien.